De vilde projekter i Herning Kommune

Fold ud og læs om de spændende projekter.

Se alle de flotte og kreative tiltag fra borgere, virksomheder m.fl., for at få en vildere kommune i Herning.

De vilde projekter i Herning Kommune

Luk alle
Åben alle

Blomsterløg rundt omkring i Herning og de større byer

Indhold

I efteråret 2021 blev der lagt blomsterløg forskellige steder rundt omkring i Herning og i de større byer i kommunen. Løgene blev lagt på grønne områder, hvor der er græsplæner i forvejen. Blomsterløgene skal give farver og gøre arealerne mere spændende i forårsmånederne.

Blomsterløg blomstrer desuden på et tidspunkt, hvor der ikke er mange andre planter der blomstrer. Blomsterløgene kan derfor godt udgøre en vigtig pollen og nektarkilde for de tidlige insekter, som bier og humlebier.

Størrelse

1310 m2

Vilde blomster på byggegrund i Kølkær

Indhold

Bruno Sørensen fra DN og Den lokale borgerforening i Kølkær har sået vilde blomster på en kommunal byggegrund i Kølkær. Arterne der er sået ud, er de samme som landmændene bruger, når de sår faunastriber, tilsat lidt yderligere arter.

Blomsterne giver føde til mange insekter og lokalt gætter man på, at der har være flere bier, sommerfugle og fugle, end der plejer at være.

Størrelse

600 m2

Samarbejdsparter

DN, Kølkær Borgerforening og Herning Kommune

Vild have Sønderagervej 9 i Aulum

Privat haveejer fortæller om sin vilde have.

Indhold

Vi har ca. 70 m2 vildt areal fordelt forskellige steder i haven. Ca. 45 m2 er med alle mulige vilde blomster, og de resterende 25 m2 er med græs, frugtbuske, ukrudt osv. Der er også et ombygget skab, der fungerer som insekthotel og en ret stor kvasbunke ved komposten, hvor der bor et pindsvin til leje. I et af græsbedene har vi et lille vandhul, hvor vi over sommeren har observeret 3 forskellige frø/tudse arter.

Der har ikke været så mange udfordringer for at gøre haven vildere, det har været spændende og vi har prøvet os frem det bedste vi ved. Dog gav det sved på panden at grave 33 m2 af græsplænen op og køre det væk :).

Ud over de 70 m2 vi har gjort vilde over sommeren, bugner vores have med enorme bede af lavendler, sommerfuglebuske og roser. Som tiltrækker en del insekter i forvejen. Men efter etableringen af de 70 m2 vild natur har vi set en stigning af insekter i vores have.

Et godt råd for at gøre din have vildere er at gå ind mere openmindet og ikke tænke så meget på at alle kanter skal stå skarpe. Det kræver lidt arbejde at omdanne ens have til en vildere have, men når arbejdet er gjort, kan du læne dig tilbage og se naturen blomstre frem.

Jeg brugte en del af min sommer på at ligge mellem bedene og observere de nye arter af sommerfugle og bier.

Jeg har observeret 17 forskellige fuglearter i haven hen over året, selv om at vi har en kat, og vi har 8-10 fuglekasser oppe hvert år. Vi har også nogle sommerfugleredekasser, men vi kan ikke helt lure om de er blevet brugt. Og vi har også en muldvarp nederst ved komposten. Haven er giftfri

Og endnu et godt råd til at gøre haven vildere: læn dig tilbage og lad den og ukrudtet gro.

Håber at andre vil hjælpe til med at gøre vores kommune mere vild. God fornøjelse.

Størrelse

70 m2

 

Tranebærvejens Grundejerforening 2010, Vind

Indhold

Grundejerforeningen vil tilså dele af et fællesområde med vilde blomsterfrø for at skabe flere blomster til insekter og til biodiversitet generelt. 

På den måde kan både de fastboende samt alle "forbipasserende" få en rigtig flot "blomstereng" at kigge på i forårs- og sommerperioden. 

Herning kommune har leveret blomsterfrø og grundejerne har selv gjort jorden klar og sået.

Størrelse

Ca. 300 m2

Samarbejdsparter

Herning Kommune

FGU Midt-Vest

Indhold

FGU står for Forberedende Grund Uddannelse. Det er en ny uddannelse, der forbereder unge under 25 år på at gå i gang med en ungdomsuddannelse eller komme i job.

FGU fortæller, at de har et ønske om at inspirere andre til at gøre noget andet end de sædvanlige grønne kedelige plæner, som kan trække enhver glæde ud af livet og vores insekter.

Efter drøftelse på skolen var der enighed om, at det gerne måtte være vildt, men samtidigt se pænt og kontrolleret ud. Enden blev et bed på 120 kvm foran skolen lige ud til den meget trafikerede Vesterholmvej.

De vilde bede er afgrænsede med skarpe kanter for at alle kan se, at det er med vilje og ikke bare noget sjusk.

FGUs filosofi er, at hvis vi alle gør bare en lille forskel, så bliver det rigtig stort.

Herning Kommune har leveret blomsterfrø og FGU har selv gjort jorden klar og sået.

Størrelse

120 m2

Samarbejdsparter

Herning Kommune

Vild have på Agerbjerg 104 i Snejbjerg

Indhold

Privat haveejer fortæller:

Da vi skulle grave ud til drivhus, placerede vi græstørv, så der blev skabt en sydvendt skråning på solrigt sted. Vi har fyldt sand på, udsået en frøblanding og suppleret med samlede frø fra vilde blomster samt købt bi-venlige planter (blåhat, røllike, knopurt, kællingetand).

Vi har hentet sten hos en lokal, som skulle af med dem. Stenene er brugt som afgrænsning af "overdrevet" og der er placeret enkelte større sten på arealet.

Et andet sted i haven (mere skygget) har vi blot vendt græstørv og sået en bi-venlig frøblanding samt nedgravet plastikspand til permanent vand.

Størrelse

25 m²

Billeder fra Agerbjerg 104

Vild have på Glentevej 3

Indhold

Privat haveejer fortæller:

Grundet en gammel oversigts servitut, som vi senere har fået indskrænket, stod vi med cirka 100m2 grund som ikke havde noget formål. I forbindelse med renovering af vores indkørsel og have valgte vi derfor at få anlægsgartneren til at så blomster på de 100m2

Størrelse

100 m²

Samarbejdsparter

Herning Kommune

 

 

Vild have på Irisvej 1 i Aulum

Indhold

Privat haveejer fortæller:

Jeg har en lille have i Aulum, og de sidste 3 år har jeg arbejdet på at lave den grønne plæne til en vild oase hvor både vi og insekter og fugle kan være, jeg har særligt tænkt på bier og insekter når jeg har valgt planter, da størrelsen tillader det i den have jeg har.

Der er planter som blomstrer fra tidligt forår til ud på efteråret. Insekthoteller og fuldbookede bihoteller året rundt. Sten og træstabler som løbende tilføjes mere. Der er urter, frugt og bær.

Læmure og blomster i massevis fra tidligt forår til et godt stykke ud på efteråret. Arbejder løbende på at udvide mere og nu er pladsen ved at slippe op.

I haven er der selvsåede solsikker, krydderurter, og kæmpe jernurt som får lov at stå hvor de kommer, det samme tidligere på året hvor det er valmuer og akelejer der kommer op hist og her og ind imellem også lupiner.

Grunden er giftfri. Og det betyder ofte lidt ekstra arbejde for at styre det hele men det er til stor tilfredshed for os selv, pindsvin, tudser, bier og sommerfugle, et hav af edderkopper og massevis af insekter.

Hen over hele sommeren har vi kållarver i broccolien, vi har skvalderkål og lidt nælder som i år også har været bosat af sommerfuglelarver.

Her er lidt plads, men plads til os alle. Min have er et bevis på at man ikke behøver ret meget plads, for at kunne gøre noget godt for naturen.

Billederne viser: Plantevæg med stort insekthotel og læg mærke til humlebiernes landingsbaner til indgange over vores skur og garage, helt oppe ved taget. Her står solen varmt det meste året.

Størrelse

200 m²

Kontaktinfo

Natur og Grønne Områder
Louise Berg Hansen
Biolog
Torvet 5, indgang C, 2. sal
7400 Herning

Tlf.: 96288144
Send e-mail

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.