Hvad kan du gøre som virksomhed?

Langt bølgende græs

Der lever ikke mange dyr i en kort klippet græsplæne. Hvis man gerne vil have lidt mere liv, så lad græsset gro hen over sommeren. Vis at det er meningen, ved at klippe en skarp kant omkring arealet og sæt evt. et skilt, der forklarer, hvad der sker.

Hent gratis skilt til print

Metode

Klip græsset i det tidlige forår (april/maj) og igen i efteråret (september/oktober). Sørg for at fjerne afslået materiale fra områder. Derved bliver der langt bedre betingelser for de nøjsomme planter og de vilde dyr.

Lad gerne nogle områder stå uden slåning (et eller flere år), da mange insekter (både æg, larver og voksne) overvintrer i højt græs og anden vegetation. Det bidrager desuden til bedre muligheder for føde og skjul til andre dyr, fx harer.

Blomstereng og dige på en gang

Blomsterenge er populære, men svære at få til at lykkes. Start evt. med at se på plænen, som skal laves om til blomstereng - måske er der i forvejen mere ukrudt end der er græs? Så kan man blot lade 'græsset' gro og se, om ikke der skulle være blomster i det. Man bliver ofte overrasket.

Metode

Fjern græstørv og hold jorden ren nogle måneder. Så i april/maj frø af hjemmehørende arter, fx djævelsbid, blåhat, kællingetand, gul snerre, rødkløver og alm. røllike. Eller køb planterne på planteskolen og plant ud. Det koster mere at købe planter, men resultatet er også mere sikkert.

Dige

Skal der sås blomsterfrø, skal græstørven fjernes. Den overskydende tørv og jord kan lægges som et dige og på den måde komme til at danne et levested for insekter. Læg diget, så den ene side vender mod syd, og lad gerne bare pletter jord og sand være. Her bliver på solskinsdage rigtig varmt, og det kan bier, humlebier og firben godt lide. Insekterne graver gange til overvintring og reder.

Hvis man vil gøre det ekstra godt, så kan et par bunker sten i forskellige størrelser give skjul og levested til firben.

Blomstrende træer og buske

Hvis blomsterengen virker for svær at lave, så plant nogle blomstrende træer og buske. De kræver ikke megen pasning, og planter man hjemmehørende arter som pil, mirabel, hvidtjørn, hæg, vildæble, og hyld, så har man masser af blomster på sit areal helt fra det tidlige forår, og hen på året vil der være frugt, frø og nødder at finde. Blomsterne tiltrækker en masse insekter, som igen udgør føden til mange fugle.

Gamle træer

Er man så heldig, at der er gamle træer på arealet, så pas på dem! Ældre træer med revner og sprækker i barken, sår og døde grene kan være levested for mange arter. Lad gerne sådanne træer stå.

Udgør de en risiko for bygninger og mennesker, så overvej om fjernelse af de grene, som udgør en risiko, måske kan være tilstrækkeligt til at fjerne risikoen. Ellers kan topkapning måske fjerne risikoen. Er det nødvendigt at fælde træet helt, så lad gerne stammen ligge, så den kan blive til levested for svampe og insekter.

Kvasbunker/hegn, døde eller døende træer, diger og lignende er langt mere værdifulde for naturen end insektboer/-hoteller.

Sæt et skilt

Uanset hvilke tiltag man vælger at lave, så vil arealet se anderledes ud, mere rodet og uordentligt. Det er derfor vigtigt at fortælle kunder og besøgende, hvorfor der ser ud, som der gør. Det kan være en ide at sætte et skilt op.

Skiltet, som du kan printe, finder du øverst på siden.