Hvad kan du gøre som privat person?

Sæt et skilt ved dit vilde areal. Det fortæller naboer og forbipasserende at det er med vilje, hvis det ser lidt rodet ud. Vi har lavet et skilt som kan hentes på biblioteket. Vi har allerede delt mere end 1500 skilte ud. Du kan også hente et, så længe vi har på lager.

Hent gratis skilt til print

Tænk i, at der er levesteder for insekter og andre dyr hele året - dvs. skjulesteder, ynglesteder og overvintringssteder samt føde og vand.

Tænk i, at variation giver mulighed for flere levesteder og dermed flere arter. Tænk gerne i, at understøtte/så/plante, så der er nektar og pollen til insekterne fra tidligt forår til sent efterår. Og tilsvarende i, at der er frøstande og bær/frugt efterår og vinter til fugle og andre dyr.

Mælkebøtters og tidslers blomster besøges af mange forskellige bier og sommerfugle, og frøene spises af flere fuglearter.

Brændenælder er føde for larverne af flere arter af sommerfugle.

Skvalderkåls blomster tiltrækker mange insekter.

Langt græs fungerer som skjulested for mange insekter og er føde for forskellige sommerfuglelarver.

Hele året

Det er også vigtigt at vide at arterne har brug for levestederne hele året. Det er derfor vigtigt at lade frøstandere fra stauder stå om vinteren, alt lade være med at klippe alt ned samtidig, men lade måske 1/3 stå til næste gang man vil klippe. 

Adgang til vand er vigtig for at tiltrække mere liv, det gælder lige fra insekter, padder og fugle til pattedyr.

Adgang til vand kan være alt lige fra en underskål/bradepande med vand eller et fuglebad til et vandhul. Læg gerne sten, strandskaller eller andet i bunden af skål/fuglebad, så insekterne bedre kan stå fast og komme op, hvis de falder i vandet.

Husk løbende at fylde op og særligt i tørre perioder!

Spar penge til gavn for naturen og miljøet. Sprøjtning og gødskning fjerner/reducerer/skader mange danske arter og deres levesteder enten direkte eller indirekte ved, at forudsætningerne for deres tilstedeværelse forsvinder.

Begræns til 1-2 gange om året eller mindre hyppigt.

Slå gerne med variation både i hyppighed og sted. Slå for eksempel stier og "rum" til ophold i et område, hvor slåningen derudover begrænses. Eller lav en "ø", der kun slås begrænset. Dette kan både laves efter nøje planlægning eller som "fuldemands"-slåning.

Fjern afslået materiale fra områder, der slås begrænset. Derved bliver der langt bedre betingelser for de nøjsomme planter og de vilde dyr. Slå gerne med le eller buskrydder. Det er med til at skabe variation og gør det nemmere at slå uden om planter, man evt. gerne vil lade stå.

Lad gerne nogle områder stå uden slåning (et eller flere år), da mange insekter (både æg, larver og voksne) overvintrer i højt græs og anden vegetation. Det bidrager desuden til bedre muligheder for føde og skjul til andre dyr.

Slåningstidspunkt ved begrænset slåning: september/oktober til april/maj

Mange insekter elsker læ, sol og varme - særligt dagsommerfuglene og bierne. Lommer og pletter, der hurtigt varmes op, er ideelle for mange. Skab/eller brug eksisterende områder med læ af eks. buske, træer, høje planter eller væg/mur/skråning til at få flere arter til.

Store sten, stendynger og stensætninger giver også variation. Placeres de et solrigt sted, skaber de en varm plet til de varmeelskende arter. Hulrum mellem stenene danner mulighed for skjul og overvintring.

Tørre steder gerne med områder med uforstyrret blottet jord/sand kan danne ynglested for flere arter af bier. En skråning og gerne sydvendt kan ligeledes være attraktiv for mange arter.

Behold gerne haveaffald i haven og brug det som en ressource til at skabe mere liv. Grene, staudetoppe, mos, afslået materiale og andet kan blive til et levested, ved at bruge det til en kvasbunke eller et kvashegn. Græstørv kan også nemt danne et levested, hvis det stables til et dige eller lignende.

Ældre træer og skadede træer med revner og sprækker i barken, sår og døde grene kan være levested for mange arter. Lad gerne sådanne træer stå. Udgør de en risiko for bygninger og mennesker, så overvej om fjernelse af de grene, som udgør en risiko, måske kan være tilstrækkeligt til at fjerne risikoen.

Ellers kan topkapning måske fjerne risikoen. Er det nødvendigt at fælde træet helt, så lad gerne stammen ligge så den kan blive til levested for svampe og insekter. En sådan stamme kan samtidigt fungere som bænk eller balancebom i flere år.

Kvasbunker/hegn, døde eller døende træer, diger og lignende er langt mere værdifulde for naturen end insektboer/-hoteller.

Så, plant og/eller vent. De blomstrende urter skal komme et sted fra og kommer ikke bare af, at slåningen begrænses, eller dyrkningen ophører. Kig nøje på arealet. Er der nogle blomsterplanter i arealet eller som nabo til arealet, der vil kunne sprede sig på arealet?

Hvis ikke eller man ønsker flere blomsterplanter, kan disse tilføres ved såning eller plantning.

For at såning/plantning skal lykkes ordentligt, er det en god idé enten at grave græstørven af eller luge for græs. Er jorden meget leret, kan den evt. tilføres sand. Stykket kan evt. holdes "sort" et stykke tid, inden det tilsås/tilplantes.

Obs.: Kør ikke evt. afgravet græstørv væk, men brug den til at bygge et lille dige/en skråning eller som bed-afgrænsning. Derved skabes et levested/voksested for flere arter.

Gode hjemmehørende urter, der kan tiltrække mange arter:

• alm. kællingetand,
• blåhat,
• lancetvejbred,
• følfod,
• slangehoved,
• knopurt,
• alm. kongepen,
• håret høgeurt,
• alm. syre,
• rødknæ,
• muse-vikke,
• alm. røllike,
• blåmunke,
• liden klokke,
• rødkløver
• djævelsbid,
• hvid okseøje,
• vild gulerod,
• farve-gåseurt og
• pil

Nogle kan købes som stauder på planteskolen. Det er også en mulighed at gå en tur i sensommeren langs en blomsterrig grøftekant og samle frø som kan sås ud på arealet.

Blomstrende krydderurter tiltrækker mange slags insekter. Forårsblomster som vintergæk, erantis, krokus og skilla samt arter som stikkelsbær, solbær, blåkant/katteurt, kæmpe-verbena, bjergmynte, solhat og anisisop er også bud på arter, der tiltrækker mange insekter.